Sprog

DGH 130-22 (01)

Original brugsanvisning

Om brugsanvisningen

Om denne brugsanvisning

  • Advarsel! Før du bruger produktet, skal du sikre dig, at du har læst og forstået produktets medfølgende brugsanvisning inklusive anvisninger, sikkerhedsanvisninger og advarsler, billeder og specifikationer. Sørg især for at blive fortrolig med alle anvisninger, sikkerhedsanvisninger og advarsler, billeder, specifikationer samt bestanddele og funktioner. Hvis du ikke gør det, er der risiko for at få elektrisk stød, brandfare og/eller risiko for alvorlige personskader. Gem brugsanvisningen inklusive alle anvisninger, sikkerhedsanvisninger og advarsler til senere brug.
  • Image alternative-produkter er beregnet til professionel brug og må kun betjenes, efterses og vedligeholdes af autoriseret og instrueret personale. Dette personale skal i særdeleshed informeres om de potentielle farer, der er forbundet med anvendelsen af denne boltepistol. Der kan opstå farlige situationer ved anvendelse af produktet og det tilhørende udstyr, hvis det anvendes af personer, der ikke er blevet undervist i dets brug, eller hvis det ikke anvendes korrekt i henhold til forskrifterne i denne brugsanvisning.
  • Den medfølgende brugsanvisning svarer til den aktuelle tekniske standard på tidspunktet for trykningen. Du kan altid finde den aktuelle version online på Hiltis produktside. Følg linket eller QR-koden i denne brugsanvisning, der er markeret med symbolet Image alternative.
  • Sørg for, at denne brugsanvisning altid følger med ved overdragelse af produktet til andre.

Tegnforklaring

Advarsler

Advarsler advarer mod farer ved håndtering af produktet. Følgende signalord anvendes:
FARE
FARE !
  • Betegner en umiddelbart truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
ADVARSEL
ADVARSEL !
  • Står ved en potentielt truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
FORSIGTIG
FORSIGTIG !
  • Advarer om en potentielt farlig situation, der kan forårsage personskader eller materielle skader.

Symboler i brugsanvisningen

Der benyttes følgende symboler i denne brugsanvisning:
Image alternative Se brugsanvisningen
Image alternative Anvisninger for anvendelse og andre nyttige oplysninger
Image alternative Håndtering af genvindbare materialer
Image alternative Elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald
Image alternative Hilti lithium-ion-batteri
Image alternative Hilti Lader

Symboler i illustrationer

Følgende symboler anvendes på illustrationer:
Image alternative Disse tal henviser til den pågældende illustration i begyndelsen af denne brugsanvisning.
Image alternative Nummereringen i illustrationerne henviser til vigtige arbejdstrin eller for arbejdstrin til vigtige komponenter. I teksten fremhæves disse arbejdstrin eller komponenter med tilhørende numre, f.eks. (3) .
Image alternative Positionsnumre anvendes i illustrationen Oversigt og refererer til tallene i symbolforklaringen i afsnittet Produktoversigt .
Image alternative Dette symbol skal sikre skærpet opmærksomhed ved omgang med produktet.

Produktspecifikke symboler

Symboler på produktet

Følgende symboler kan forekomme på produktet:
Image alternative Produktet understøtter NFC-teknologi, som er kompatibel med iOS- og Android-platforme.
Image alternative Arbejd altid med begge hænder.
Image alternative Brug beskyttelsesbriller
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Nominelt omdrejningstal, ubelastet
Image alternative Diameter
Image alternative Lithium-ion-batteri
Image alternative Slå aldrig med en genstand på batteriet, og brug aldrig batteriet som slagværktøj.
Image alternative Lad ikke batteriet falde på gulvet. Brug ikke et batteri, der har fået et slag eller på anden vis er beskadiget.

Sikkerhed

Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøj

Image alternative ADVARSEL Læs alle sikkerhedsanvisninger, henvisninger, billedtekster og tekniske data på elværktøjet. Hvis følgende anvisninger ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsanvisninger og instruktioner til senere brug.
Det benyttede begreb "elværktøj" i sikkerhedsanvisningerne refererer til elektriske maskiner (med netledning) eller batteridrevne maskiner (uden netledning).
Arbejdspladssikkerhed
  • Sørg for at holde arbejdsområdet ryddeligt og godt oplyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
  • Brug ikke elværktøj i eksplosionstruede omgivelser, hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
  • Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når elværktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
  • Elværktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundne elværktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
  • Elværktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
  • Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til (f.eks. må man aldrig bære elværktøjet i ledningen, hænge det op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten). Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller dele, der er i bevægelse. Beskadigede eller sammenviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis elværktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis det ikke kan undgås at anvende elværktøjet i fugtige omgivelser, skal du anvende et fejlstrømsrelæ. Anvendelsen af et fejlstrømsrelæ nedsætter risikoen for et elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
  • Det er vigtigt at være opmærksom, se, hvad man laver, og bruge maskinen fornuftigt. Anvend aldrig elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af stoffer, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed under brugen af elværktøjet kan medføre alvorlige personskader.
  • Brug beskyttelsesudstyr, og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængigt af elværktøjets type og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
  • Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at elværktøjet er frakoblet, før du slutter det til strømforsyningen og/eller batteriet, tager det op eller transporterer det. Undgå at bære elværktøjet med fingeren på afbryderen, og sørg for, at det ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
  • Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
  • Undgå at arbejde i unormale kropsstillinger. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
  • Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
  • Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Ved at anvende en støvudsugning er det muligt at nedsætte risiciene som følge af støv.
  • Man må ikke ignorere sikkerhedsreglerne for elværktøj, heller ikke selvom man er fortrolig med brugen af elværktøjet. Uagtsomhed kan medføre alvorlig tilskadekomst inden for få sekunder.
Anvendelse og pleje af elværktøjet
  • Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
  • Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og skal repareres.
  • Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager indstillinger på den, skifter tilbehør og dele eller lægger den til side. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
  • Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne, benytte denne. Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
  • Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte elværktøjer.
  • Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
  • Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
  • Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader gør betjeningen usikker, og det kan være svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
  • Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
  • Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med brandfare.
  • Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
  • Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
  • Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
  • Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C (265 °F) kan medføre eksplosion.
  • Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
Service
  • Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
  • Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af producenten eller af autoriserede forhandlere.

Sikkerhedsanvisninger for alle opgaver

Fælles sikkerhedsanvisninger for slibning og polering:
  • Dette elværktøj skal anvendes som slibe- og polermaskine. Overhold alle de sikkerhedsanvisninger, anvisninger, diagrammer og data, som følger med maskinen. Hvis du ikke overholder følgende anvisninger, kan det medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
  • Dette elværktøj må ikke anvendes til sandpapirslibning, arbejde med trådbørster, hulskæring eller vinkelslibning. Anvendelsesformål, som elværktøjet ikke er beregnet til, kan indebære risici og personskader.
  • Ombyg ikke dette elværktøj, så det fungerer på en måde, som værktøjsproducenten ikke specielt har dimensioneret og specificeret det til. En sådan ombygning kan medføre, at du mister kontrollen over værktøjet, og forårsage alvorlige personskader.
  • Anvend ikke tilbehør, som ikke er specielt beregnet eller godkendt til dette elværktøj af producenten. Kun hvis du kan montere tilbehøret på elværktøjet, er maskinen sikker at bruge.
  • Indsatsværktøjets tilladte omdrejningstal skal være mindst lige så højt som det maksimale omdrejningstal angivet på elværktøjet. Tilbehør, der roterer hurtigere end det tilladte omdrejningstal, kan gå i stykker og slynge dele ud.
  • Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal svare til de mål, der er angivet for elværktøjet. Forkert dimensionerede indsatsværktøjer kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt.
  • Indsatsværktøjer med gevindindsats skal passe præcist på slibespindelens gevind. Ved indsatsværktøjer, som er monteret med flange, skal indsatsværktøjets huldiameter passe til flangens holdediameter. Indsatsværktøjer, som ikke fastgøres præcist på elværktøjet, roterer ujævnt, vibrerer utrolig kraftigt og kan medføre, at man mister kontrollen over værktøjet.
  • Anvend aldrig beskadigede indsatsværktøjer. Kontrollér hver gang før brug indsatsværktøjer såsom slibeskiver for slagmærker og revner, slibetallerkner for revner, slid eller alvorlige skader, samt trådbørster for løse eller brækkede tråde. Hvis elværktøjet eller indsatsværktøjet falder på gulvet, skal du kontrollere, om det er blevet beskadiget, eller anvende et intakt indsatsværktøj. Når du har kontrolleret og isat indsatsværktøjet, skal du og personer i nærheden blive uden for det roterende indsatsværktøjs fareområde og lade elværktøjet køre med maksimalt omdrejningstal i ét minut. Beskadigede indsatsværktøjer brækker for det meste i løbet af denne testperiode.
  • Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug ansigtsmaske, øjenværn eller beskyttelsesbriller afhængigt af opgaven. Brug så vidt muligt støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, som beskytter dig imod små slibe- og materialepartikler. Øjnene skal beskyttes imod flyvende fremmedlegemer, som opstår i forbindelse med forskellige opgaver. Støvmaske og åndedrætsværn skal bortfiltrere det støv, der opstår i forbindelse af den konkrete opgave. Hvis du udsættes for et højt støjniveau igennem længere tid, kan det medføre nedsat hørelse.
  • Sørg for, at andre personer opholder sig i sikker afstand af dit arbejdsområde. Alle, som befinder sig i arbejdsområdet, skal bære personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra emnet eller beskadigede indsatsværktøjer kan slynges ud og medføre personskader også uden for det direkte arbejdsområde.
  • Hold kun elværktøjet på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet kan ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende ledning kan også metalliske værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk stød.
  • Læg aldrig elværktøjet fra dig, før indsatsværktøjet er standset helt. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med overfladen på fralægningsstedet, hvilket kan medføre, at du mister kontrollen over elværktøjet.
  • Lad ikke elværktøjet køre, mens du bærer det fra et sted til et andet. Dit tøj kan ved en tilfældig kontakt med det roterende indsatsværktøj blive grebet, hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i din krop.
  • Rengør regelmæssigt elværktøjets ventilationsåbninger. Motorblæseren trækker støv ind i huset, og en stor ophobning af metalstøv kan indebære elektriske risici.
  • Anvend ikke elværktøjet i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer.
  • Anvend ikke indsatsværktøjer, der kræver flydende kølemidler. Anvendelse af vand eller andre flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød.
Tilbageslag og tilhørende sikkerhedsanvisningerTilbageslag er en pludselig reaktion som følge af et fastsiddende eller blokeret roterende indsatsværktøj, f.eks. slibeskive, slibetallerken, trådbørste etc. Fastklemning eller blokering medfører et omgående stop af det roterende værktøj. Derved accelereres et ukontrolleret elværktøj modsat indsatsværktøjets rotationsretning ved blokeringsstedet.
Når eksempelvis en slibeskive sætter sig fast i et emne eller blokeres, kan den kant af slibeskiven, som arbejder sig ned i emnet, blive hængende og derved brække slibeskiven eller forårsage et tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig derefter hen imod brugeren eller væk fra denne, alt efter skivens rotationsretning ved blokeringsstedet. Slibeskiven kan også brække i den forbindelse.
Et tilbageslag er resultatet af ukorrekt eller fejlagtig brug af elværktøjet. Det kan forhindres ved at træffe passende forholdsregler som beskrevet i det følgende.
  • Hold elværktøjet godt fast med begge hænder, og indtag en position med krop og arme, hvor du kan absorbere eventuelle tilbageslag. Anvend altid det ekstra håndtag, hvis et sådant findes, for at have den størst mulige kontrol over tilbageslag eller reaktionsmomenter ved opstart. Brugeren kan ved at træffe egnede forholdsregler absorbere tilbageslag og reaktionsmomenter.
  • Anbring aldrig dine hænder i nærheden af roterende indsatsværktøjer. Indsatsværktøjet kan i tilfælde af et tilbageslag bevæge sige hen over din hånd.
  • Undgå at anbringe din krop i det område, hvor elværktøjet bevæges ved tilbageslag. Tilbageslaget bevæger elværktøjet i den modsatte retning af slibeskivens bevægelse ved blokeringsstedet.
  • Vær særlig forsigtig ved hjørner, skarpe kanter osv. Undgå, at indsatsværktøj slår tilbage fra emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har en tendens til at sætte sig fast ved hjørner, skarpe kanter eller hvis det preller af. Dette medfører, at du mister kontrollen eller oplever tilbageslag.
  • Anvend ikke kæde eller fortandet savklinge eller segmenteret diamantskive med mere end 10 mm brede slidser. Sådanne indsatsværktøjer forårsager ofte tilbageslag eller er ofte skyld i, at brugeren mister kontrollen over elværktøjet.
Særlige sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring:
  • Anvend altid de slibeskiver, der er godkendt til elværktøjet, og den beskyttelsesafskærmning, der er beregnet til den pågældende slibeskive. Slibeskiver, som ikke er beregnet til elværktøjet, kan ikke afskærmes tilstrækkeligt og er ikke sikre.
  • Forkrøppede slibeskiver skal monteres, så deres slibeflade ikke rager ud over kanten af beskyttelsesafskærmningen. En forkert monteret slibeskive, som rager ud over kanten af beskyttelsesafskærmningen, kan ikke afskærmes på tilstrækkelig vis.
  • Beskyttelsesafskærmningen skal være monteret på elværktøjet på sikker vis og af hensyn til en optimal sikkerhed være indstillet på en sådan måde, at brugeren har mindst mulig adgang til slibeskiven. Beskyttelsesafskærmningen er med til at beskytte brugeren mod brudstykker, tilfældig kontakt med slibeskiven samt gnister, som kan antænde brugerens tøj.
  • Slibeskiver må kun anvendes til de godkendte formål. For eksempel: Slib aldrig med den flade side på en skæreskive. Skæreskiver er beregnet til at fjerne materiale med kanten af skiven. Hvis en skive påvirkes på siden, kan det medføre, at den brækker.
  • Anvend altid intakte spændeflanger i korrekt størrelse og form til den valgte slibeskive. Egnede flanger støtter slibeskiven og nedsætter dermed risikoen for at brække slibeskiven. Flanger til skæreskiver kan adskille sig fra flanger til andre slibeskiver.
  • Anvend aldrig slidte slibeskiver fra større elværktøjer. Slibeskiver til større elværktøjer er ikke dimensioneret til de højere omdrejningstal, der kendetegner mindre elværktøjer, og kan brække som følge deraf.
  • Anvend altid den beskyttelsesafskærmning, der er beregnet til det pågældende anvendelsesformål, hvis du anvender multislibeskiver. Hvis der anvendes en forkert beskyttelsesafskærmning, ydes der kun utilstrækkelig beskyttelse, hvilket kan medføre alvorlige personskader.
Særlige sikkerhedsanvisninger for polering:
  • Tillad ikke løse dele på polerhætten, især ikke monteringssnor. Stuv monteringssnoren af vejen, eller afkort den. En løs, roterende monteringssnor kan snøre sig fast om dine fingre eller sætte sig fast i emnet.

Yderligere sikkerhedsanvisninger

  • Anvend kun produktet og tilbehøret i teknisk fejlfri stand.
  • Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på produkt eller tilbehør.
  • Hold altid ventilationsåbningerne fri. Fare for forbrændinger på grund af tildækkede ventilationsåbninger!
  • Brug beskyttelsesbriller, sikkerhedshjelm og høreværn under brugen af produktet.
  • Kontrollér før påbegyndelse af arbejdet arbejdsområdet for skjulte elektriske ledninger, gas- og vandrør, f.eks. med en metaldetektor. Udvendige metaldele på produktet kan medføre elektrisk stød eller forårsage en eksplosion, hvis r du beskadiger en elledning, et gasrør eller et vandrør.
  • Du og alle personer i brugsområdet skal anvende personligt beskyttelsesudstyr under brugen af produktet. Alt efter brug skal du bruge ansigtsværn, øjenværn eller sikkerhedsbriller, der kan beskytte mod flyvende fragmenter af emnet. Brug støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker og værkstedsforklæde, når det er nødvendigt, som kan beskytte mod flyvende fragmenter af emnet.
  • Brug beskyttelseshandsker, når du skifter værktøj. Berøring af indsatsværktøjet kan medføre snitsår og forbrændinger.
  • Brug øjenværn. Splinterne fra materialet kan medføre skader på legeme og øjne.
  • Fjern omhyggeligt udragende dele som f.eks. søm, skruer etc., før du påbegynder slibearbejdet.
  • Spænd indsatsværktøjet og flangen. Hvis indsatsværktøjet og flangen ikke spændes godt fast, er der efter slukning mulighed for, at indsatsværktøjet løsner sig fra spindlen ved bremsning via motoren.
  • Produktet er ikke egnet til at fjerne epoxyharpiks.
  • Sørg for god udluftning af arbejdspladsen. Dårligt udluftede arbejdspladser kan være sundhedsskadelige som følge af støvpåvirkningen.
  • Støv, der dannes ved slibning, skæring og boring, kan indeholde farlige kemikalier. Nogle eksempler er: Bly eller maling på blybasis; Tegl, beton og andre murværksprodukter, natursten og andre silikatholdige produkter; Bestemte træsorter som eg, bøg og kemisk behandlet træ; Asbest eller asbestholdige materialer. Bestem eksponeringen for brugeren og omkringstående personer ved hjælp af fareklassen for de materialer, der arbejdes på. Træf de nødvendige foranstaltninger for at holde eksponeringen på et sikkert niveau, f.eks. ved at bruge et støvopsamlingssystem eller brug af et passende åndedrætsværn. Generelle foranstaltninger til at reducere eksponeringen omfatter bl.a.:
  • Arbejde i et godt ventileret område,
  • Undgå længere tids kontakt med støv,
  • Lede støv bort fra ansigt og krop,
  • Bruge beskyttende beklædning og vaske eksponerede områder med vand og sæbe.
  • Anvend ikke produktet med slidte tætninger på støvskærmen, anvend aldrig produktet uden udsugning. Udskift tætningerne, hvis de er slidte.
  • Hold hyppigt pauser, og lav øvelser, så fingrene får bedre blodgennemstrømning. Ved længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes, hændernes eller håndleddenes blodkar og nervesystem.
  • Monter ikke en bæltekrog på dette produkt.
  • Tænd først produktet, når du har bragt det i arbejdsposition.
  • Vent, indtil produktet er standset helt, før du lægger det fra dig.
  • Fare for personskader på grund af værktøj og/eller tilbehør, som falder på jorden. Kontrollér før arbejdets begyndelse, at batteriet og det monterede tilbehør er sikkert fastgjort.
  • Undgå at berøre roterende dele.
  • Anvend aldrig produktet uden beskyttelsesafskærmning.
  • Slibeskiver skal opbevares og håndteres i henhold til producentens anvisninger.
  • Sørg for at sikre emnet. Brug fastspændingsværktøj eller en skruestik til at fastspænde emnet. På den måde holdes det mere sikkert fast end med hånden, og du har desuden begge hænder fri til at betjene produktet.
Yderligere anvisninger for brug af beskyttelsesafskærmningerBrug altid den rigtige beskyttelsesafskærmning for at undgå at følgende risici.
  • Ved anvendelse af standardbeskyttelsesafskærmning til planslibning kan beskyttelsesafskærmningen berøre emnet, og det kan medføre, at du mister kontrollen.
  • Ved anvendelse af standardbeskyttelsesafskærmning med eller uden frontafdækning ved slibning af beton eller murværk øges støvbelastningen, og samtidig øges risikoen for, at du mister kontrollen over produktet, hvilket kan medføre tilbageslag.

Omhyggelig omgang med og brug af batterier

  • Overhold følgende sikkerhedsforanstaltninger for sikker håndtering og brug af Li-ion-batterier. I modsat fald kan det medføre hudirritation, alvorlige ætsningsskader, kemiske forbrændinger, brand og/eller eksplosion.
  • Anvend kun batterier i teknisk fejlfri stand.
  • Batterier skal behandles forsigtigt for at undgå beskadigelser og udslip af meget sundhedsskadelige væsker!
  • Batterier må under ingen omstændigheder modificeres eller manipuleres!
  • Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
  • Anvend og oplad ikke batterier, som har fået stød eller på anden vis er blevet beskadiget. Kontrollér regelmæssigt dine batterier for tegn på skader.
  • Anvend aldrig genbrugte eller reparerede batterier.
  • Anvend aldrig batteriet eller et batteridrevet elværktøj som slagværktøj.
  • Udsæt aldrig batterier for direkte solstråling, høj temperatur, gnister eller åben ild. Det kan medføre eksplosion.
  • Berør ikke batteripolerne med dine fingre, værktøj, smykker eller andre elektrisk ledende genstande. Det kan beskadige batteriet og medføre personskader og materielle skader.
  • Hold batterier på sikker afstand af regn, fugt og væsker. Indtrængende fugt kan medføre kortslutninger, elektrisk stød, forbrændinger, brand og eksplosion.
  • Brug kun ladere og elværktøj, der er beregnet til denne batteritype. Overhold i den forbindelse oplysningerne i de tilhørende brugsanvisninger.
  • Anvend og opbevar ikke batteriet i eksplosionsfarlige omgivelser.
  • Hvis batteriet er for varmt til at kunne røres, kan det være defekt. Anbring batteriet på et overskueligt, ikke-brændbart sted med tilstrækkelig afstand til brændbare materialer. Lad batteriet køle af. Hvis batteriet efter en time fortsat er for varmt til at kunne røres, er det er defekt. Kontakt Hilti Service eller læs dokumentet "Anvisninger om sikkerhed og anvendelse af Hilti Li-ion-batterier".
    Vær opmærksom på de særlige retningslinjer, der gælder for transport, opbevaring og brug af Li-ion- batterier.
    Læs anvisningerne vedrørende sikkerhed og anvendelse til Hilti Li-ion-batterier, som du kan finde ved at scanne QR-koden sidst i denne brugsanvisning.

Beskrivelse

Produktoversigt

Image alternative
  1. Håndgreb
  2. Spindellåseknap
  3. Afbryder
  4. Håndgreb
  5. Knapper til omdrejningstaltrin
  6. Justeringsarm til segmentåbning
  7. Beskyttelsesafskærmning
  8. Batterifrigørelsesknap
  9. Statusindikator for batteri
  10. Batteri
  11. Holder til finslibetallerken (kun DLX)
  12. Finslibetallerken til finslibning (kun DLX)
  13. Monteringsåbning
  14. Tætning
  15. Spindel
  16. Spændeflange
  17. Diamantkopskive
  18. "Kwik-Lock"-møtrik
  19. Højdeindstilling af beskyttelsesafskærmning
  20. Tilslutningsstuds, udsugningsanordning

Bestemmelsesmæssig anvendelse

Det beskrevne produkt er en batteridrevet diamantslibemaskine til tørslibning, finslibning og polering af mineralske underlag. Anvend kun diamantslibemaskine i kombination med en udsugningsanordning.

Image alternative
  • Brug kun Hilti Nuron Li‑ion-batterier fra B 22-serien til dette produkt. Af hensyn til en optimal effekt anbefaler Hilti at bruge de batterier, der fremgår af tabellen i slutningen af denne brugsanvisning, til dette produkt.

  • Anvend kun Hilti -ladere fra de serier, der fremgår af tabellen i slutningen af denne brugsanvisning, til disse batterier.

Leveringsomfang

Slibemaskine, diamantkopskive, holder til finslibetallerken (kun DLX), diamantfinslibetallerken (kun DLX), brugsanvisning
Andre systemprodukter, som er godkendt til dit produkt, finder du i Hilti Store eller på: www.hilti.group

Faldregistreringsfunktion

Produktet er forsynet med en faldregistreringsfunktion.
Hvis produktet under brugen registrerer et fald, slukkes produktet straks automatisk.
Hvis faldregistreringsfunktionen er blevet udløst, skal du slukke produktet og tænde det igen.

Motorbeskyttelsesfunktion

Motorbeskyttelsesfunktionen overvåger strømforbrug samt motoropvarmning og beskytter produktet mod overophedning.
Ved overbelastning af motoren som følge af for højt tryk nedsættes produktets ydelse mærkbart, eller måske standser det.
I tilfælde af stilstand eller et fald i omdrejningstallet på grund af en overbelastning skal du aflaste produktet og lade det køre i ca. 30 sekunder ved tomgangshastighed.

Li-ion-batteriets indikatorer

Hilti Nuron Li-ion-batterier kan vise ladetilstand, fejlmeddelelser og batteriets tilstand.

Visning af ladetilstand og fejlmeddelelser

For at få en af følgende visninger skal du trykke kort på batteriets frigøringsknap.
ADVARSEL
Fare for personskader på grund af batteri, der falder på gulvet!
  • Sørg for, at du ved isat batteri efter tryk på frigøringsknappen bringer batteriet korrekt i indgreb igen i det anvendte produkt.
Ladetilstanden og evt. fejl vises også konstant, så længe det tilsluttede produkt er tændt.
Tilstand
Betydning
Fire (4) LED'er lyser konstant grønt
Ladetilstand: 100 % til 71 %
Tre (3) LED 'er lyser konstant grønt
Ladetilstand: 70 % til 51 %
To (2) LED 'er lyser konstant grønt
Ladetilstand: 50 % til 26 %
En (1) LED lyser konstant grønt
Ladetilstand: 25 % til 10 %
En (1) LED blinker langsomt grønt
Ladetilstand: < 10 %
En (1) LED blinker hurtigt grønt
Li-ion-batteriet er helt afladet. Oplad batteriet.
Hvis LED'en stadig blinker hurtigt efter opladning af batteriet, bedes du kontakte Hilti Service.
En (1) LED blinker hurtigt gult
Li-ion-batterier eller det dermed forbundne produktet er overbelastet, er for varmt, for koldt, eller der foreligger en anden fejl.
Bring produktet og batteriet op på den anbefalede arbejdstemperatur, og overbelast ikke produktet under anvendelsen.
Hvis meddelelsen stadig vises, bedes du kontakte Hilti Service.
En (1) LED lyser gult
Li-ion-batteriet og det dermed forbundne produkt er ikke kompatible. Kontakt Hilti Service.
En (1) LED blinker hurtigt rødt
Li-ion-batteriet er låst og kan ikke længere anvendes. Kontakt Hilti Service.

Visning om batteriets tilstand

Hvis du ønsker at aflæse batteriets tilstand, skal du holde frigøringsknappen inde i mere end tre sekunder. Systemet registrerer ingen potentielle funktionsfejl for batteriet som følge af misbrug som f.eks. nedstyrtning, perforeringer, eksterne varmeskader osv.
Tilstand
Betydning
Alle lysdioder lyser som løbelys, og derefter lyser én (1) lysdiode grønt.
Batteriet kan fortsat benyttes.
Alle lysdioder lyser som løbelys, og derefter blinker én (1) lysdiode hurtigt gult.
Forespørgslen om batteriets tilstand kunne ikke afsluttes. Gentag proceduren, eller kontakt Hilti Service.
Alle lysdioder lyser som løbelys, og derefter lyser én (1) lysdiode rødt.
Hvis et tilsluttet produktet fortsat kan benyttes, er den resterende batterikapacitet under 50%.
Hvis et tilsluttet produktet ikke længere kan benyttes, er batteriet ved slutningen af sin levetid og skal udskiftes. Kontakt Hilti Service.

Tekniske data


DGH 130-22
Vægt i henhold til EPTA Procedure 01 uden batteri B22
2,0 kg
Nominelt omdrejningstal
8.000/min
Omdrejningstal (reguleret)
3.000/min … 8.000/min
Skivediameter
  • 125 mm
  • 130 mm
Skivetykkelse
4 mm
Gevinddiameter
M6
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 70 ℃

Batteri

Batteriets driftsspænding
21,6 V
Vægt, batteri
Se bagest i denne brugsanvisning
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 40 ℃
Batteriets temperatur ved start af ladning
−10 ℃ … 45 ℃

Støjinformation og vibrationsværdier iht. EN 62841

Lydtryk- og vibrationsværdier i denne brugsanvisning er målt i henhold til en standardiseret målemetode og kan anvendes til sammenligning af forskellige elværktøjer. De kan også anvendes til en foreløbig vurdering af den eksponering, brugeren udsættes for.
De anførte data repræsenterer elværktøjets primære anvendelsesformål. Hvis elværktøjet imidlertid anvendes til andre formål, med andre indsatsværktøjer eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan dataene afvige. Dette kan forøge den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
For at opnå en præcis vurdering af den eksponering, som brugeren udsættes for, bør også den tid, hvor maskinen er slukket eller blot kører uden at blive anvendt, inddrages. Dette kan reducere den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
Fastlæg yderligere sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod støj- og/eller vibrationspåvirkninger, f.eks. er det vigtigt at vedligeholde elværktøj og indsatsværktøj, at holde hænderne varme og at organisere arbejdsprocesserne.
Støjinformation
Lydeffektniveau (LWA)
93 dB(A)
Usikkerhed, lydeffektniveau (KWA)
3 dB(A)
Lydtrykniveau (LpA)
85 dB(A)
Usikkerhed, lydtrykniveau (KpA)
3 dB(A)
Samlede vibrationsværdier
Vibrationsemissionsværdi, betonslibning (ah, CG)
B 22‑55
10 m/s²
B 22‑255
16,2 m/s²
Usikkerhed, vibrationsemissionsværdi for betonslibning (K)
B 22‑55
2,2 m/s²
B 22‑255
1,5 m/s²
Vibrationsemissionsværdi, overfladeslibning (ah, AG)
B 22‑55
8,8 m/s²
B 22‑255
11 m/s²
Usikkerhed, vibrationsemissionsværdi for overfladeslibning (K)
B 22‑55
1,5 m/s²
B 22‑255
1,5 m/s²

Forberedelse af arbejdet

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af utilsigtet start!
  • Før isætning af batteriet skal du kontrollere, at det tilhørende produkt er slukket.
  • Fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager indstillinger eller skifter tilbehørsdele på den.
Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.

Opladning af batteri

  1. Læs brugsanvisningen til laderen før opladning.
  2. Vær opmærksom på, at kontakterne på batteriet og laderen er rene og tørre.
  3. Oplad batteriet i en godkendt lader.

Isætning af batteri

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af kortslutning eller batteri, der falder på gulvet!
  • Før isætning af batteriet skal du kontrollere, at batteriets kontakter og kontakterne på produktet er fri for fremmedlegemer.
  • Kontrollér, at batteriet altid går korrekt i indgreb.
  1. Lad batteriet helt op før første ibrugtagning.
  2. Skub batteriet ind i produktet, indtil det går hørbart i indgreb.
  3. Kontrollér, at batteriet er sat korrekt i.

Fjernelse af batteri

  1. Tryk på batteriets frigøringsknap.
  2. Træk batteriet ud af produktet.

Montering af indsatsværktøj

FORSIGTIG
Fare for skader på udstyret og personskader på grund af en beskadiget hurtigspændeskrue Keyless . Hurtigspændeskrue Keyless kan knække, hvis den spændes får hårdt.
  • Brug aldrig værktøj til at spænde hurtigspændeskruen Keyless med. Den må kun spændes fast med hånden.
Anvend kun indsatsværktøj, som er godkendt til et omdrejningstal, der svarer til mindst det nominelle omdrejningstal angivet på produktet.
Image alternative
  1. Rengør spændeflangen og "Kwik-Lock"-møtrikken.
  2. Sæt spændeflangen på spindlen.
  3. Kontrollér, at spændeflangen sidder rigtigt.
  4. Sæt indsatsværktøjet på spændeflangen.
  5. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  6. Sæt "Kwik-Lock"-møtrikken på indsatsværtøjet.
  7. Skru "Kwik-Lock"-møtrikken fast.
  8. Slip spindellåseknappen.
  9. Tænd slibemaskinen.
FORSIGTIG
Fare for personskader! Beskadigede slibeskiver kan løsne sig.
  • Beskyt slibeskiverne mod slag, stød og fedt.
  • Anvend aldrig vibrerende slibeskiver.
  1. Lad slibemaskinen køre uden belastning i mindst ét minut, så det kan sikres, at indsatsværktøjet er korrekt monteret.

Afmontering af indsatsværktøj

Image alternative
  1. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  2. Løsn "Kwik-Lock"-møtrikken.
  3. Slip spindellåseknappen.
  4. Fjern indsatsværktøjet.

Indstilling af beskyttelsesafskærmning

Image alternative
  1. Placer slibemaskinen på slibeskiven.
  2. Indstil højden med højdeindstillingen.
    • Optimal højde: ca. 1 mm afstand mellem tætninger og overflade.
  3. Hvis du arbejder langs med et hjørne, skal du dreje beskyttelsesafskærmningens segmentåbning til den ønskede position.
  4. Luk segmentåbningen igen, når du har arbejdet langs med et hjørne.

Faldsikring

ADVARSEL
Fare for personskader som følge af nedfaldende værktøj og/eller tilbehør!
  • Anvend kun den Hilti -værktøjssikkerhedsline, som er beregnet til dit produkt.
  • Kontrollér værktøjssikkerhedslinens fastgørelsespunkt for mulige skader før hver brug.
Overhold nationale retningslinjer for opgaver i højden.
Brug kun en kombination af Hilti faldsikringen #2293133 og Hilti værktøjslinen #2261970 som nedstyrtningssikring for dette produkt.
  • Fastgør faldsikringen i monteringsåbningerne for tilbehør. Kontroller, at den sidder sikkert.
  • Fastgør den ene karabinhage på værktøjslinen til faldsikringen og den anden karabinhage til en bærende struktur. Kontrollér, at begge karabinhager sidder sikkert.
    Overhold brugsanvisningerne for Hilti faldsikringen og Hilti værktøjslinen.

Betjening

Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.

Tænding

Image alternative
  1. Tryk på den bageste del af afbryderen.
  2. Skub afbryderen fremad.
  3. Lås afbryderen.
    • Motoren kører konstant.

Slibning/polering

Image alternative
  1. Slut udsugningsanordningen til på tilslutningsstudsen.
  2. Løft slibemaskinen fra arbejdsfladen.
  3. Indstil det ønskede omdrejningstaltrin på de to knapper til omdrejningstaltrin.
    • Trin 1 og 2 til finslibning/polering med finslibetallerkener.
    • Trin 3 til 6 til slibning/rømning med diamantkopskive.
  4. Tænd slibemaskinen.
    • Slibemaskinen arbejder nu i permanent drift.
FORSIGTIG
Fare for personskader, hvis du mister kontrollen! Hvis du ikke fører slibemaskinen med begge hænder, kan det medføre, at du mister kontrollen over slibemaskinen og kommer til skade.
  • Hold altid slibemaskinen ved at lægge begge hænder på maskinens håndgreb, mens du bevæger den frem og tilbage.
  1. Sæt slibemaskinen inklusive indsatsværktøj helt på, og bevæg den frem og tilbage.
  2. Arbejd med moderat tryk, og tryk ikke slibemaskinen ned i materialet.

Frakobling

Image alternative
  • Tryk på den bageste del af afbryderen.
    • Afbryderen springer til positionen Fra, og motoren stopper.

Rengøring og vedligeholdelse

ADVARSEL
Fare for personskader ved isat batteri !
  • Fjern altid batteriet før alle pleje- og vedligeholdelsesarbejder!
Pleje af produktet
  • Fjern fastsiddende snavs forsigtigt.
  • Rengør forsigtigt evt. ventilationsåbninger med en tør, blød børste.
  • Rengør kun huset med en hårdt opvredet klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
  • Brug en ren, tør klud til at rengøre kontakterne på produktet.
Pleje af Li-ion-batterier
  • Anvend aldrig et batteri med tilstoppede ventilationsåbninger. Rengør forsigtigt ventilationsåbningerne med en tør, blød børste.
  • Undgå, at batteriet unødigt udsættes for støv og snavs. Udsæt aldrig batteriet for høj fugtighed (f.eks. dyppe det i vand eller lade det stå ude i regnvejr).
    Hvis et batteri er blevet gennemvådt, skal det behandles som et beskadiget batteri. Isoler det i en ikke-brændbar beholder, og kontakt Hilti Service.
  • Hold batteriet frit for udefrakommende olie og fedt. Lad ikke unødigt støv og snavs samle sig på batteriet. Rengør batteriet med en tør, blød børste eller en ren, tør klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
    Berør ikke batteriets kontakter, og fjern ikke det fedt fra kontakterne, som er påført fra fabrikken.
  • Rengør kun huset med en hårdt opvredet klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
Vedligeholdelse
  • Kontrollér regelmæssigt alle synlige dele for skader og betjeningselementerne for fejlfri funktion.
  • Anvend ikke produktet i tilfælde af beskadigelse og/eller funktionsfejl. Få straks produktet repareret af Hilti Service.
  • Monter alle beskyttelsesanordninger efter pleje- og vedligeholdelsesarbejder, og kontroller dem for korrekt funktion.
Anvend kun originale reservedele og forbrugsmaterialer af hensyn til en sikker drift. Reservedele, forbrugsmaterialer og tilbehør til dit produkt, som Hilti har godkendt, finder du i din Hilti Store eller under: www.hilti.group

Udskiftning af tætninger

  1. Afmonter indsatsværktøjet.
  2. Træk tætningerne ud af beskyttelsesafskærmningen. Brug om nødvendigt en tang.
  3. Pres de nye tætninger ind i noten på beskyttelsesafskærmningen, indtil de går i indgreb.
  4. Monter indsatsværktøjet.

Transport og opbevaring af batteridrevet værktøj og batterier

Transport
    FORSIGTIG
    Utilsigtet start ved transport !
  • Transportér altid dine produkter uden isat batteri!
  • Tag batteriet/batterierne af.
  • Transportér aldrig batterier liggende løst og ubeskyttet. Under transporten bør batterierne beskyttes mod hårde slag og vibrationer og isoleres fra enhver form for ledende materialer eller andre batterier, så de ikke kommer i kontakt med andre batteripoler og forårsager en kortslutning. Overhold de lokale transportforskrifter for batterier.
  • Batterier må ikke sendes med posten. Henvend dig til et transportfirma, hvis du ønsker at sende ubeskadigede batterier.
  • Kontrollér produktet og batterierne for skader hver gang før brug og før og efter længere transport.
Opbevaring
    ADVARSEL
    Utilsigtet beskadigelse på grund af defekte eller utætte batterier !
  • Opbevar altid dine produkter uden isat batteri!
  • Opbevar produkt og batterier køligt og tørt. Overhold de temperaturgrænser, der fremgår af de tekniske data.
  • Opbevar ikke batterier i laderen. Tag batteriet ud af laderen, når opladningen er gennemført.
  • Opbevar aldrig batterier i direkte sollys, på varmekilder eller i et vindue.
  • Opbevar produkt og batterier utilgængeligt for børn og uvedkommende personer.
  • Kontrollér produktet og batterierne for skader hver gang før brug og før og efter længere tids opbevaring.

Fejlafhjælpning

Vær opmærksom på batteriets statusindikator ved alle fejl. Se kapitlet Li-ion-batteriets indikatorer .
Ved fejl, som ikke fremgår af denne tabel, eller som du ikke selv kan afhjælpe, beder vi dig om at kontakte Hilti Service.
Fejl
Mulig årsag
Løsning
Batteriet aflades hurtigere end normalt.
Meget lav omgivende temperatur.
  • Lad batteriet varme langsomt op til rumtemperatur.
Batteriet går ikke i indgreb med et tydeligt klik.
Holdetappen på batteriet er snavset.
  • Rengør låsetappen, og sæt batteriet i igen.
Kraftig varmeudvikling i produktet eller batteriet.
Elektrisk defekt
  • Sluk omgående produktet, tag batteriet ud, hold øje med det, lad det køle af, og kontakt Hilti Service.
Produktet har ikke fuld ydelse.
Batteri med for lille kapacitet isat.
  • Anvend et batteri med tilstrækkelig kapacitet.
Motoren har ingen bremsefunktion.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Produktet er kortvarigt overbelastet.
  • Sluk produktet, og tænd det igen.
Produktet vibrerer meget.
Indsatsværktøjet er ikke kompatibelt med produktet.
  • Anvend kun indsatsværktøjer, som opfylder specifikationerne under de tekniske data.
Indsatsværktøjet er beskadiget, urundt eller er i ubalance.
  • Anvend kun fejlfri indsatsværktøjer.
Produktet er defekt
  • Hvis indsatsværktøjet kan som udelukkes som årsagen, skal du kontakte Hilti Service.
Batteriets lysdioder viser ingenting
Batteriet er defekt.
  • Kontakt Hilti Service.

Bortskaffelse

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af ukorrekt bortskaffelse! Sundhedsfare på grund af udtrængen af gasser eller væsker.
  • Beskadigede batterier må under ingen omstændigheder sendes!
  • Tildæk kontakterne med et ikke-ledende materiale, så kortslutninger undgås.
  • Bortskaf batterier på en sådan måde, at børn ikke kan få fat på dem.
  • Bortskaf batteriet hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma.
Image alternative Størstedelen af de materialer, som anvendes ved fremstillingen af Hilti -produkter, kan genvindes. Materialerne skal dog sorteres, før de kan genvindes. I mange lande kan du aflevere dine udtjente produkter til Hilti , som derefter genvinder dem. Spørg Hilti s kundeservice eller din forhandler.
Image alternative
  • Elværktøj, elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdingsaffald!

Producentgaranti

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende garantibetingelserne, bedes du henvende dig til din lokale Hilti -partner.

Yderligere oplysninger

Image alternative
Yderligere oplysninger vedrørende betjening, teknik, miljø og recycling finder du under følgende link: qr.hilti.com/manual/?id=2359096&id=2359098
Dette link finder du også sidst i dokumentationen som QR-kode.

Overensstemmelseserklæring

OverensstemmelseserklæringProducenten erklærer som eneansvarlig, at det her beskrevne produkt er i overensstemmelse med gældende lovgivning og gældende standarder.
Den tekniske dokumentation er arkiveret her:
Hilti Entwicklungsgesellschaft mbH | Zulassung Geräte | Hiltistraße 6 | 86916 Kaufering, DE
Produktoplysninger
Type
DGH 130-22
Generation
01
Serienummer
1‒99999999999
Image alternative