Brandlukninger i sandwichpaneler

Sæt fart på dit projekt med vores dokumenterede løsninger

Det kan være frustrerende, tidskrævende og dyrt at få godkendt brandlukninger i sandwichpaneler. For at strømline certificeringsprocessen og få dit projekt hurtigt i gang er Hilti gået sammen med to store europæiske producenter om at dokumentere totaløkonomiske løsninger til design af sandwichpaneler til en lang række anvendelser. Samarbejd med Hilti for at få ekspertrådgivning og support gennem hele design- og godkendelsesprocessen, så du sparer tid, penge og bekymringer om forsinkelser og dyrt omarbejde.

Fordele ved sandwichpaneler

Brugen af sandwichpaneler kan fremskynde byggeprocesserne på store kommercielle og industrielle byggeprojekter. De lette, præfabrikerede paneler kan nemt transporteres og hurtigt opstilles på byggepladsen, så andre fag kan begynde arbejdet med det samme. I anlæg som datacentre, hvor hver eneste ekstra dag med oppetid tæller, kan disse hurtige byggemetoder hjælpe med at forbedre og fremskynde investeringsafkastet. Mens sandwichpaneler med mineraluldskerner udviser fremragende ydeevne under brandtest i forbindelse med vægcertificeringer, påvirker rør- og kabelgennemføringer i høj grad deres brandegenskaber og kræver særskilte tests.

Passiv brandsikring

Mangel på standardiseret test af sandwichpaneler

Brandtest af gennemføringer i sandwichpaneler har bekræftet, at disse vægtyper opfører sig helt anderledes end standard gips- eller betonkonstruktioner. Grundet fraværet af standardiserede testmetoder og det enorme udvalg af panelsystemer på markedet mangler der desværre generelt set i branchen testresultater af disse vægtyper. Denne mangel på tests betyder, at bygherrer, ingeniører og entreprenører har kæmpet med omfattende forsinkelser i tidsplanen på grund af tidskrævende tekniske vurderinger og strenge godkendelsesprocesser hos de lokale myndigheder.

Samarbejdsbaseret prøvning

Drag fordel af totaløkonomisk design

For at gøre ibrugtagningsprocessen hurtigere og mere pålidelig har Hiltis brandsikringsteam arbejdet med Paroc Panel System og Rf-Technologies (brandspjæld) for at levere testede og certificerede løsninger til en lang række anvendelser. Det er altid en udfordring at koordinere tætpakkede rør, kanaler og kabler i tekniske områder med trange pladsforhold. Ved at kombinere den tekniske styrke fra tre førende producenter kan vi tage højde for de konstruktionsmæssige krav til sandwichpaneler sammen med afstandsbegrænsningerne for brandlukningsløsningerne. Kontakt os tidligt i designprocessen for at få det mest totaløkonomiske design - især i forbindelse med brandlukninger og brandspjæld: Ved at tage parametrene for de testede systemer i betragtning på et tidligt tidspunkt kan du bidrage til at reducere behovet for tidskrævende tekniske vurderinger, og høje omkostninger til omarbejde, forsinkelser og ibrugtagningsproblemer. 

Skræddersyede løsninger

Fra datacentre til medicinalvirksomheder

Uanset om du forsøger at bygge et hyperscale-datacenter på kort tid eller søger løsninger, der opfylder strenge krav til hygiejne i medicinal- eller fødevarevirksomheder, har vi ekspertisen til at hjælpe dig med at nå dine mål. Udnyt den kombinerede viden hos Hilti, Paroc Panel System og Rf-Technologies til at finde løsninger til dine mest komplekse tekniske udfordringer.

Firestop solutions

Telekommunikation

Brandlukning af lavspændingskabler og kabelbundter

CFS-SL GA brandhylse CFS-BL brandmursten CFS-D kabeldisc

Elektrisk

Brandlukningsprodukter til kabelbakker, trækrør og samleskinner

CFS-BL brandmursten

Mekanisk rørføring

Brandlukning af rør til varme/køl/procesvand, kølemiddel, sprinkler, proceskøling, spilde og afløb

CFS-CT brandplade CFS-W P power wrap CFS-C EL fleksibel brandmanchet

Rf-T brandspjæld

Brandlukning af runde og firkantede spjæld samt batterispjæld med Rf-T CR2 og Rf-T CU2 (ikke fremstillet af Hilti)


*Bemærk, at produktudbud og navngivning kan variere fra land til land. Tjek Hiltis hjemmeside, eller spørg en Hilti-specialist om lokale produkter i dit land.

Dine projektpartnere

Sådan kan Hilti hjælpe dig

Hilti-eksperter står klar til at rådgive dig i løbet af projekterings- og byggefasen, uanset om det er på dit kontor, via online videomøde eller på byggepladsen. Vi har samlet uvurderlig erfaring til at give designanbefalinger og har omfattende testdata til rådighed til at hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål fra lokale myndigheder. Derudover kan vores specialiserede projektteams hjælpe med at reducere risikoen for omarbejde og øge produktiviteten under byggeriet. Kontakt os i dag.

Del